Depression

Hvordan kommer depression til udtryk?

Mange kender følelsen af at være udbrændt, nedtrykt, føle sig ensom og utilstrækkelig. Det er følelser de fleste kommer i kontakt med gennem livet, men følelserne går for det meste over af sig selv.

Når man taler om depression som diagnose, så har de ”negative” følelser og tanker taget over og er ikke længere forbigående, men bliver til mere vedvarende tilstande. Forsænket stemningsleje er kernesymptomet og kommer ofte til udtryk som dystre og triste tanker, tomhed, glædesløshed og håbløshed. Nogle oplever tilmed selvmordstanker.

Der findes forskellige grader af depression, som kategoriseres som lettere grad, moderat grad og svær grad. Det er graden og mængden af symptomerne, der afgør hvordan en depression bliver kategoriseret. Hvis du har mistanke om at du har en depression, kan du altid opsøge egen læge, som kan afgøre om du opfylder kriterierne for diagnosen. Det er forskelligt fra person til person hvilke symptomer der er mest fremtrædende.

De fleste med lettere depression formår at opretholde en hverdag med arbejde, fritidsaktiviteter, studie og sociale aktiviteter, og er mest plaget af de følelsesmæssige symptomer. Andre symptomer kan dog sagtens forekomme.
Når depressionen er i moderat til svær grad, så vil det i lange højere grad komme til udtryk med fysiologiske og adfærdsmæssige symptomer, og det vil være langt mere udfordrende at opretholde en normal hverdag. Her vil mange også opleve en øget træthed, søvnforstyrrelser, ændring i appetit, øget behov for at trække sig fra sociale sammenhænge, manglende lyst til aktiviteter, man ellers finder glæde ved, og de følelsesmæssige symptomer vil optræde i langt større grad. Mange oplever et massivt selvhad og føler sig værdiløse, både på det faglige og det personlige plan.

Typiske symptomer på depression:

Forsænket stemningsleje

Tomhed

Glædesløshed

Træthed

Nedsat energi

Social isolation

Søvnforstyrrelser

Appetitændringer

Initiativløshed

Lavt selvværd

Interessetab

Negativt tankeindhold

Koncentrationsbesvær

Hvis du i en periode på mere 2 uger har oplevet flere af disse symptomer på daglig basis, så har du muligvis en depression.

Hvornår skal depression behandles?

Det er altid godt at opsøge hjælp, når man har en depression. Selvom man ved en lettede grad af depression kan føle at man ikke har det dårligt nok til at søge hjælp, kan det alligevel være en god idé, da graden af depressionen kan forværres, hvis man ikke tager hånd om den. På den måde kan man forebygge at ens tilstand forværres og bliver invaliderende for ens trivsel.

Der er forskellige former for hjælp at hente: Jeg oplever at mange er ambivalente i forhold til at tage antidepressiv medicin pga bivirkninger og føler ikke en egentlig bedring, mens andre har god effekt.

I alle tilfælde af depression – medicin eller ej – vil terapi være gavnligt. Terapien kan blandt andet bidrage med at mindske chancen for tilbagefald, når man stopper med medicin og effekten aftager. I terapien er det også muligt at arbejde med den bagvedliggende årsag til de symptomer, man oplever ved depression.

Hvordan behandles depression med metakognitiv terapi?

Når man har en depression, bruger man mange timer på grublerier og har et stort selvfokus på humørskift og de symptomer, man oplever. Grublerierne omhandler typisk en række ”hvorfor” spørgsmål, der har til formål komme til bundes i årsagen til sin depression, ved at søge svar på hvorfor man føler sig trist, energiforladt mm. Grundet manglende energi og lyst til at være social, ændres adfærden ofte ved fx at trække sig fra sociale sammenhæng og nedsætte sit aktivitetsniveau, hvilke ofte ender ud i en følelse af håbløshed og skyldfølelse. Det starter ofte en negativ spiral, der giver lyst til at isolere sig endnu mere.

I den forskning der ligger til grund for den metakognitive metoder, peger man netop på grublerier, selvfokus og uhensigtsmæssig mestring af negative tanker og følelser, som hovedårsagen til at depressionen opstår. Derfor tager behandlingen afsæt i at lære klienten, at håndtere sine grublerier og det negative tankeindhold på en ny måde, samt at afmontere den uhensigtsmæssige mestringsadfærd. Forskningen viser gode resultater med behandling af depression med metakognitiv terapi. I klinikken oplever jeg ligeledes god effekt ved brug af metoden. Ydermere oplever jeg, at klienterne ofte får den sideeffekt, at de føler sig mindre bekymrede i deres dagligdag, da den nye måde at respondere på tankerne på, kan overføres til mange andre områder i deres liv.

I metakognitiv terapi overvinder man depressionen ved at lære klienten at respondere på sine tanker på en ny måde og dermed genvinder man følelsen af egenkontrol af sin opmærksomhed, også i perioder med modstand. Læs mere om metakognitiv terapi.

Et metakognitivt behandlingsforløb strækker sig typisk over 6-12 sessioner. Længden varierer efter problemstilling, samt hvor hurtigt den enkelte responderer på metoden. Det anbefales, at der går ca. 1 uge mellem sessionerne.

Ligesom der er mange veje til Rom, er der også mange metoder til at behandle depression. Vigtigst af alt er, at der bliver taget hånd om depressionen og du kan mærke en forskel.

Hvis du er blevet inspireret til at prøve metakognitiv terapi, så kan du enten vælge et individuelt forløb eller et gruppeforløb. Book tid eller læs mere om gruppeforløb her.

Menu