Obsessive Compulsive Disorder (OCD)

Hvordan kommer OCD til udtryk?

Mange kender OCD som noget der omhandler frygt for smitte og bakterier, med tilhørende vaskeritualer. OCD er dog meget mere komplekst end blot frygten for bakterier og smitte – der i øvrigt kun er én af de mange ting, OCD kan omhandle.

De fleste mennesker har tvangstanker (obsessioner) i varieret grad og udfører tilmed også tvangshandlinger (kompulsioner) når tankerne opstå, men de færreste udvikler OCD. Eksempelvis banker de fleste under bordet og siger 7-9-13, når samtalen drejes ind på en potentiel ubehagelig situation, for at afværge at den ubehagelige situationen opstår.

Tvangstanker

Tvangstanker er uønskede tanker og indre billeder der opstår mod den enkeltes vilje. Indholdet i tankerne skaber ubehag, idet det føles forkert og skamfuldt at have disse tanker. Mange har svært ved at forstå hvorfor tankerne opstår, når de føler ubehag ved dem. De fleste er flove og skræmte over de tvangstanker, der popper op og har derfor ikke delt dem med nogen. Der er en stor modvilje mod at have disse tanker, da de strider mod ens selvopfattelse, hvilket også betyder at der hverken er en lyst og intention om at handle på dem.

Typiske symptomer på OCD:

Stort tidsforbrug på at holde orden, undgå bakterier, vaske hænder mm.

Undgåelse af ting og situationer der trigger tvangstankerne og angsten

Gentagende tjekken af døre, vinduer, gas- og elapparater mm.

Stort tidsforbrug på åbenlyse og skjulte ritualer

Følelsen af ubehag bare ved tanken om at afvige fra rutiner og ritualer

Angst, hvis det ikke er muligt at udføre sine ritualer

Tanker om hvad der kan ske hvis der afviges fra ritualerne

Tillægge genstande betydning og have svært ved at skille sig af med dem

Hvis du oplever flere af disse symptomer på daglig basis, så har du muligvis OCD.

Tvangshandling

Åbenlyse eller skjulte repetitive handlinger og ritualer som respons på tvangstankerne. Eksempelvis håndvask, tjekke, tælle mm. Tvangshandlingerne bruges til at neutralisere tvangstankerne og mindske det ubehag der kommer, når tvangstankerne dukker op. Herudover tjener de det formål at forhindre frygtede handlinger og begivenheder i at ske. Tvangshandlinger dulmer dog kun angsten for en stund, indtil nye tvangstanker presser sig på og handlingerne derfor må gentages.

Forsøg på undgåelse af ubehagelige tanker, følelser og situationer der kan trigge angsten kræver megen energi og kan føre til at man isolerer sig fra omverdenen.

Meget peger på at OCD drives af de såkaldte fusionstanker. Fusionstanker indeholder metakognitive overbevisninger om nødvendigheden af at udføre ritualer og tvangshandlinger for at forhindre, at uønskede ting sker.

Fusionstanker opdeles i 3 hovedkategorier:

  1. Tanke-Hændelse-Fusion: Dårlige tanker kan øge sandsynligheden for eller medføre, at dårlige ting kan ske.
  2. Tanke-Handling-Fusion: Tanker om at gøre andre fortræd betyder at det er mere sandsynligt at man kommer til at skade andre og dermed handle på tankerne – også mod sin vilje.
  3. Tanke-Ting-Fusion: Troen på at ting kan blive smittet med tanker, følelser og en særlig kraft. Hvis noget berører de besmittede ting, kan smitten overføres til det berørte.

Personer med OCD tillægger tvangstankerne en særlig kraft og betydning og udfører derfor de tvangsmæssige ritualer for at neutralisere tankerne – af frygt for hvad der kan ske hvis de ikke udføres. Hvor de fleste banker under bordet og siger 7-9-13 i en form for overtro uden at tillægge det en særlig værdi, vil en person med OCD være fuldt overbevist om noget dårligt vil ske hvis ritualet ikke udføres, og vil derfor opleve en stærk angst hvis ritualerne ikke udføres. Altså tror personer med OCD at dét at have en tvangstanke i sig selv kan medføre at uønskede ting sker.

Hvornår skal OCD behandles?

Det er altid godt at opsøge hjælp, hvis man har OCD – eller blot føler sig styret af tvangstanker og tvangshandlinger i sin dagligdag. Hvis tvangstanker og tvangshandlinger tager over, medfører det ofte også følelsen af ensomhed og isolation. Både de fysiske og mentale ritualer kan blive så omfattende at det kan være svært at forlade hjemmet, samt at være sammen med andre, da ritualerne både er tidskrævende og opslidende.

OCD kan hos nogle dæmpes ved brug af medicin, men OCD forsvinder ikke, hvis man ikke også arbejder med det der ligger til grund for lidelsen.

Hvordan behandles OCD med metakognitiv terapi?

Når man har OCD, bruger man mange timer på mentale og fysiske ritualer for at håndtere den angst som tvangstankerne medfører. Tvangstankerne har fået så stor betydning at klienten ikke tør at ignorere dem, fordi frygten for at noget dårligt kommer til at ske – hvis ritualerne ikke udføres – har taget styringen.

I metakognitiv terapi overvinder man OCD ved at lære klienten at respondere på sine tvangstanker på en ny måde og dermed ikke give dem energi, betydning og opmærksomhed. Herudover tager behandlingen afsæt i at afmontere uhensigtsmæssige mestring som respons på tvangstankerne. For at klienten tør undlade at respondere med tvangshandlinger på ubehagelige tanker, skal der arbejdes med de metakognitive overbevisninger der ligger til grund for og vedligeholder OCD’en, så klienten ikke længere er styret af angst.

Et metakognitivt behandlingsforløb strækker sig typisk over 6 -12 sessioner. Længden varierer efter problemstilling, samt hvor hurtigt den enkelte responderer på metoden. Det anbefales, at der går ca. 1 uge mellem sessionerne.

Der er forskellige metoder til at behandle OCD, og hvilken du vælger er op til dig. Vigtigst af alt er, at der bliver taget hånd din situation og du kan mærke en forskel.

Hvis du er blevet inspireret til at prøve et metakognitiv forløb, så kan du booke en tid her.

Menu