Panikangst – kendetegnes ved en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt
Der kan være mange årsager til at panikangst opstår. Typisk vil et anfald opstå ovenpå en periode med stort pres på arbejdet, problemer i familielivet, stress eller ved sygdom. Hos andre opstår anfaldene af mere uforklarlige årsager, men fælles er, at de opstår pludseligt og føles meget voldsomme. I alle tilfælde vil behandling af angst være med til at afhjælpe tilstanden.
Der hører en række kropslige symptomer til et panikangstanfald, der oftest starter med en følelse af ikke at kunne trække vejret, hjertebanken, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, rysten, koldsved eller hedeture. Herudover kan det føles som om man ikke kan bevæge dele af kroppen, fx arme og ben, og der kan opstå mundtørhed, kvalme, trykken for brystet, samt andre kropslige symptomer.
Selvom et anfald som regel kun varer et par minutter, så er det forbundet med stort ubehag, da det kommer pludseligt og med en stor intensitet. De fleste der lider af panikangst har følelsen af at miste kontrollen både fysisk og psykisk, med tanker som ”Jeg kan ikke trække vejret, måske dør jeg”.
De første gange man oplever et panikangstanfald, er det ikke ualmindeligt at man tror, at man fejler noget fysisk og opsøger læge, da symptomerne kan forveksles med eksempelvis et hjerteanfald. Hvis man er i tvivl om der er tale om angst eller fysisk dysfunktion, så skal det selvfølgelig altid undersøges hos lægen, for at udelukke at symptomerne ikke skyldes fysisk dysfunktion, da behandling af angst kun tager afsæt i at afhjælpe tilstanden.
Der er stor forskel på hvor hyppigt angstanfaldene opstår, samt i hvilken kontekst. De fleste anfald opstår uden for hjemmet, hvilket kun er med til at gøre frygten for anfaldene endnu større. I og med de fleste angstanfald opstår i det offentlige rum, udvikler de fleste også angst for at opholde sig i transportmidler, butikker mm, af frygt for at de ikke kan komme væk, hvis anfaldene opstår.
Dette resulterer i undgåelsesadfærd, der gør, at man kun opsøger disse steder, når det er højest nødvendigt og hermed starter den negative spiral. Selvom man undgår situationer, hvor man frygter et anfald vil forekomme, så bruges der meget energi på at planlægge hvordan man undgår nye angstanfald. På den måde holder man liv i tilstanden, og risikoen for et nyt anfald er dermed meget større.
For mange udvikler panikangsten over tid til helbredsangst eller dødsangst, da de fysiske symptomer kan være meget kraftige og føles livstruende. Det er muligt at slippe af med panikangst og jeg vil anbefale behandling af angst, så den ikke begrænser ens livsførelse.
I klinikken bruger jeg metakognitiv terapi til behandling af angst.
Social angst (SAD) – kendetegnes ved en overdreven frygt i sociale sammenhænge
Social angst (SAD) ses oftest i situationer, hvor man skal præstere og andre kigger på én, hvor man frygter at fejle i andres nærvær.
Der er stort fokus på, om andre lægger mærke til de kropslige symptomer som opstår når man er nervøs, såsom rødme i hovedet, sved, rysten på hænderne mm. Der udvikles derfor en række uhensigtsmæssige strategier, der har til formål at forsøge at skjule angsten. Dette betegnes som “sikkerhedsadfærd”.
Mange personer med SAD fremstår meget stille og bliver ofte opfattet som generte. Det ses dog også, at personer med social angst kan fylde og snakke meget, for at dække over usikkerhed og ubehag, der opleves.
SAD ses i mange grader – lige fra slet ikke turde at gå ud og være bange for alle sociale sammenhænge, til at være centreret til specifikke situationer. I alle tilfælde kan det være med til at begrænse ens dagligdag på jobbet, på studiet og i fritiden. Det er min anbefaling at søge behandling af angst, da den ofte udvikler sig over tid.
De fleste mennesker har oplevet ubehaget ved at være nervøse, men det er langt fra alle der udvikler social angst. Når man lider af SAD fylder frygten for, at fremstå synligt nervøs uhensigtsmæssigt meget og man bruger meget tankevirksomhed på, hvordan man tror andre opfatter og tænker om en.
Efter man har været i sociale sammenhænge, bruges der ligeledes meget tid på at efterrationalisere, ved at evaluere og analysere på egen adfærd og formåen. Selvom man i situationen kan have følt succes, så kan denne hurtigt vendes til nederlag.
For at undgå at lave ”fejl” og få for megen opmærksomhed, tilegner mange sig en sikkerhedsadfærd, hvor de forsøger at undgå situationer, hvor de føler sig usikre. Dette medfører ofte en social tilbagetrækning, der skaber afstand andre, som mistolker adfærden som afvisende. Dermed opnås en anden effekt end tiltænkt, da formålet først og fremmest er at undgå opmærksomhed. I behandling af angst får du hjælp til at identificere dine uhensigtsmæssige mestringsstrategier og hjælp til at finde en ny måde at begå dig i sociale sammenhænge.
Det store selvfokus kan gøre det svært at koncentrere sig om indholdet, når man skal præstere foran andre, hvilket ofte fører til flere fejl og en ringere præstation. Dermed fodres angsten for at fejle og giver grobund for en ny lavine af bekymringer om hvad andre tænker om én. På den måde kan de uhensigtsmæssige mestringsstrategier være med at vedligeholde og i mange tilfælde forværre angsten.
Det er muligt at slippe af med social angst og jeg vil til enhver tid anbefale at man opsøger hjælp og sætter sig selv fri af angsten, så man ikke begrænser sig selv fra potentielle livgivende begivenheder og relationer.
I klinikken bruger jeg metakognitiv terapi til behandling af angst.