Angst

Hvordan kommer angst til udtryk?

Alle kender følelsen af at være bekymret, nervøs, bange og urolig. Det er følelser, de fleste jævnligt kommer i kontakt når de oplever noget der trigger deres frygt, men følelserne går for det meste over af sig selv.

Når man taler om angst som diagnose, så har frygten taget over og tilstanden begynder at styrer og begrænse ens livsførelse, i større eller mindre grad. Angst kommer til udtryk ved en række fysiske og psykiske symptomer, alt efter hvilken angstlidelse der er tale om.

Der findes forskellige former for angst, som kan opleves i forskellige sværhedsgrader. Det er graden og mængden af symptomer, der afgør hvor invaliderende angsten opleves i dagligdagen.

Læs mere om de forskellige angstlidelser her:

Typiske symptomer på angst:

Frygt for ulykker

Anspændthed med muskelspændinger

Ængstelse og irritabilitet

Frygt for andre mennesker og sociale sammenhænge

Hjertebanken

Fornemmelse af trykken for brystet

Søvnforstyrrelser

Frygt for ting og og situationer

Vejrtrækningsbesvær/trykken i brystet

Mange bekymringer

Frygt for sygdom og død

Uro og rastløshed

Sløret syn

Rysten og sveden

Hvis du over en længere periode har oplevet flere af disse symptomer, så har du muligvis en angstlidelse.

Hvornår skal angst behandles?

Det er altid godt at opsøge hjælp hvis man har oplever flere symptomer på angst over en længere periode. Selvom man ved lettede grad af angstsymptomer kan føle, at man ikke har det dårligt nok til at opsøge hjælp, kan det alligevel være en god ide, da angsten kan forværres, hvis man ikke tager hånd om den. På den måde kan man forebygge at ens tilstand forværres og bliver invaliderende for ens trivsel.

Angst kan dæmpes ved brug af medicin, men angsten forsvinder ikke nødvendigvis, hvis man ikke også kigger på den bagvedliggende årsag til angsten.

I alle angstlidelser, medicin eller ej, vil terapi være til gavn. I terapien identificeres den bagvedliggende årsag til de symptomer man oplever og man får nye handlemuligheder. Dermed forøges chancerne for at blive angstfri – også uden medicin.

Hvordan behandles angst med metakognitiv terapi?

Når man har angst, bruger man mange timer på bekymringer. Bekymringerne omhandler typisk en række ”hvad nu hvis…” spørgsmål, der har til formål at forberede og være på forkant med potentielle, farlige situationer.

I den forskning der ligger til grund for den metakognitive metoder, peger man netop på bekymringer, trusselsovervågning og uhensigtsmæssig mestring af tanker og følelser, som hovedårsagen til at angst opstår. Derfor tager behandlingen afsæt i at lære klienten at håndtere sine bekymringer på en ny måde, samt at afmontere den uhensigtsmæssige mestring. Forskningen viser rigtig gode resultater med behandling af angst med metakognitiv terapi. I klinikken oplever jeg ligeledes god effekt ved brug af metoden. Ydermere oplever jeg, at klienterne ofte får den sideeffekt, at de generelt oplever færre bekymringer i deres dagligdag, da den nye måde at håndtere tankerne på, kan overføres til mange andre områder i deres liv.

I metakognitiv terapi overvinder man angsten ved at lære klienten at respondere på sine tanker på en ny måde og dermed genvinde følelsen af egenkontrol af sin opmærksomhed – også når frygten melder sig. Læs mere om metakognitiv terapi.

Et metakognitivt behandlingsforløb strækker sig typisk over 6-12 sessioner. Længden varierer efter problemstilling, samt hvor hurtigt den enkelte responderer på metoden. Det anbefales, at der går ca. 1 uge mellem sessionerne. Der er mange veje der fører til Rom, og mange metoder til at behandle angst. Vigtigst af alt er, at der bliver taget hånd din angst og du kan mærke en forskel.

Hvis du er blevet inspireret til at prøve metakognitiv terapi, så kan du enten vælge et individuelt forløb eller et gruppeforløb. Book tid eller læs mere om metakognitive gruppeforløb.

Generaliseret angst (GAD) – kendetegnes ved bekymringstanker og uro i kroppen

Symptomerne ved generaliseret angst minder om de samme som ved andre angstlidelser. De fleste oplever anspændthed, uro i maven, muskelspændinger, svimmelhed, hjertebanken, søvnbesvær mm. Særligt ved generaliseret angst, er de mange bekymringstanker og en mere generel uro i kroppen, der optræder det meste af tiden. Alle kender til bekymringer og indre uro, men når bekymringerne tager overhånd kan det være invaliderende og nedsætte livskvaliteten markant.

Bekymringstankerne kan omhandle alt fra almindelige hverdagsudfordringer på jobbet og i privatlivet, til bekymringer om sygdom, ulykker mm. Bekymringstankerne vil ofte komme til udtryk i ”Hvad nu hvis…” og ”worst case scenario” tanker. Angsten er ofte ledsaget af et stort behov for kontrol over daglige gøremål og et stort behov for planlægning, hvor små afvigelser kan medføre ængstelse og kropslige symptomer. Ligeledes fylder frygten for hvorfor de kropslige symptomer opstår, samt frygten for at miste kontrollen over sine bekymringer, meget for personer med generaliseret angst. Derved er der tale om angst for angsten, der giver anledning til nye bekymringsepisoder.

Da bekymringerne kan medføre koncentrationsbesvær, kan det også være svært præstere på jobbet og i skolen. Det er ikke ualmindeligt at have andre angstlidelser sammen med generaliseret angst. Hertil er det ikke ualmindeligt, at depression forekommer sammen med generaliseret angst og omvendt.

Det ses ofte at folk der lider af generaliseret angst, ikke selv opfatter sig selv som angste, men nærmere anser sig selv som ”den bekymrede og ængstelige type”. Hermed bliver bekymringerne snarere anset som et personlighedstræk, som man ikke kan ændre på, end som et udtryk for en angstlidelse. I og med at symptomerne er til stede det meste af tiden, når man har generaliseret angst – og i mange tilfælde over en lang årrække – er der ikke noget mærkeligt i, at man anser dem som en del af ens personlighed.
Hvis man gerne vil af med sin angst og sine mange bekymringstanker, er der dog stor hjælp at hente ved at gå i terapi, da man ved at arbejde med måden man håndtere sine bekymringer på også vil opleve at de kropslige symptomer aftager.

I klinikken bruger jeg metakognitiv terapi som behandlingsmetode, til at afhjælpe angst. Læs mere her.

Panikangst – kendetegnes ved en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt

Der kan være mange årsager til at panikangst opstår. Typisk vil det opstå ovenpå en periode med stort pres på arbejdet, problemer i familielivet, stress eller ved sygdom. Hos andre opstår anfaldene af mere uforklarlige årsager, men fælles er, at de opstår pludseligt og føles meget voldsomme.
Der hører en række kropslige symptomer til et panikangstanfald, der oftest starter med en følelse af ikke at kunne trække vejret, hjertebanken, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, rysten, koldsved eller hedeture. Herudover kan det føles som om man ikke kan bevæge dele af kroppen, fx arme og ben, og der kan opstå mundtørhed, kvalme, trykken for brystet, samt andre kropslige symptomer.

Selvom et anfald som regel kun varer et par minutter, så er det forbundet med stort ubehag, da det kommer pludseligt og med en stor intensitet. De fleste der lider af panikangst har følelsen af at miste kontrollen fysik og psykisk, med tanker som ”Jeg kan ikke trække vejret, måske dør jeg”. De første gange man oplever et panikangstanfald, er det ikke ualmindeligt at man tror, at man fejler noget fysisk og opsøger læge, da symptomerne kan forveksles med eksempelvis et hjerteanfald. Hvis man er i tvivl om der er tale om angst eller fysisk dysfunktion, så skal det selvfølgelig altid undersøges hos lægen.
Der er stor forskel på hvor hyppigt angstanfaldene opstår, samt i hvilken kontekst. De fleste anfald opstår uden for hjemmet, hvilket kun er med til at gøre frygten for anfaldene endnu større. I og med de fleste angstanfald opstår i det offentlige rum, udvikler de fleste også angst for at opholde sig i offentlige transportmidler, butikker mm, af frygt for at de ikke kan komme væk, hvis anfaldene opstår. Dette resulterer i undgåelsesadfærd, der gør at man kun opsøger disse steder, når det er højest nødvendigt og hermed starter en negative spiral. Selvom man ikke opsøger stederne, så bruger man meget tankevirksomhed på forventningens angst om hvordan det vil gå hvis man bevæger sig derhen. På den måde holder man liv i angsten til næste gange man er nødsaget til at bevæge sig derhen igen, og risikoen for et nyt anfald er dermed meget større.

Det er muligt at slippe af med panikangst og jeg vil anbefale, at man opsøger hjælp og sætter sig selv fri af angsten, så den ikke begrænser ens livsførelse.

I klinikken bruger jeg metakognitiv terapi som behandlingsmetode, til at afhjælpe angst. Læs mere her.

Social angst – kendetegnes ved en overdreven frygt sociale sammenhænge

Social angst ses oftest i situationer, hvor man skal præstere og andre kigger på én. Det er stort fokus på, om andre lægger mærke til de kropslige symptomer som opstår når man er nervøs, så som rødme i hovedet, sved, rysten på hænderne mm. Herudover er angsten forbundet med stor frygt for at fejle i andres nærvær.

Mange med social angst fremstår meget stille og bliver ofte opfattet som generte. Det ses dog også at personer med social angst kan fylde og snakke meget, for at dække over usikkerhed ved situationen.

Social angst ses i mange grader – lige fra slet ikke turde at gå ud og være bange for alle sociale sammenhænge, til at være centreret til specifikke situationer. I alle tilfælde kan de være med til at begrænse ens dagligdag på jobbet, på studiet og i fritiden.

De fleste mennesker har oplevet ubehaget ved at være nervøse, men det er langt fra alle der udvikler social angst. Når man lider af social angst fylder frygten for, at fremstå synligt nervøs uhensigtsmæssigt meget og man bruger meget tankevirksomhed på, hvordan man tror andre opfatter og tænker om en. Når man har været i sociale sammenhænge, bruges der ligeledes meget tid på at efterrationalisering, ved at evaluere og analysere på egen adfærd og formåen. Selvom man i situationen kan have følt succes, så kan denne hurtig vendes til nederlag, når alle detaljerne er gennemgået og fejlfindingen er færdig.

For at undgå at lave ”fejl” og få for megen opmærksomhed, tilegner mange sig en sikkerhedsadfærd hvor de forsøger at undgå situationer, de ikke føler sig sikre i. Dette medfører ofte en social tilbagetrækning og distance fra omgivelserne, der af andres kan mistolkes som uvenlig og afvisende. Dermed opnås en anden effekt end tiltænkt, da formålet først og fremmest er at undgå opmærksomhed.

Det store selvfokus kan gøre det svært at koncentrere sig om indholdet, når man skal præstere foran andre, hvilket ofte fører til flere fejl og en ringere præstation. Dermed fodres angsten for at fejle og giver grobund for en ny lavine af bekymringer om hvad andre tænker om én. På den måde kan de uhensigtsmæssige mestringsstrategier være med at vedligeholde og forværre angsten.

Det muligt at slippe af med social angst og jeg vil til enhver tid anbefale at man opsøger hjælp og sætter sig selv fri af angsten, så man ikke begrænser sig selv fra potentielle livgivende begivenheder og relationer.

I klinikken bruger jeg metakognitiv terapi som behandlingsmetode, til at afhjælpe angst. Læs mere her.

Helbredsangst – kendetegnes ved overdreven optagethed af symptomer på sygdom

Vi kan alle opleve en frygt for at fejle noget alvorligt fra tid til anden, men oftest er det fordi vi hører om andre, der har fået konstateret kritiske sygdomme eller fordi vi mærker uforklarlige symptomer. Frygten forsvinder i størstedelen af tilfældene efter nogen tid, når tankerne om sygdomme kommer lidt på afstand eller vi har været til lægen og fået bekræftet at vi ikke fejler noget alvorligt.

Personer der lider af helbredsangst formår ikke at få tanker om sygdom på afstand, men bruger tværtimod en stor del af dagligdagen på tanker om sygdom. For at være sikker på at der ikke overses vigtige symptomer, bruges der meget tid på at mærke efter kropslige symptomer der kan være mulige tegn på alvorlig sygdom. Helbredsangst drives af frygten for at ikke at reagere i tide på symptomer, der kan føre til alvorlig sygdom. Ofte er det almindelige kropslige symptomer, der tolkes som mulige tegn på alvorlig sygdom. Der er ofte mange lægebesøg og undersøgelser forbundet med helbredsangst. Det kan give en kortvarig ro at få bekræftet at man ikke fejler noget, men så snart der mærkes et nyt symptom vil angsten komme tilbage, og frygten for at lægen har overset noget vigtigt, vil igen tage over. Angsten kan omhandle specifikke områder af kroppen, men kan også omhandle en optagethed af de kropslige symptomer mere generelt. Paradoksalt nok kan angst i sig selv frembringe kropslige symptomer, som kan tolkes som tegn på sygdom, hvorfor symptomerne ikke går væk, selvom lægen ikke kan finde tegn på sygdom. Dette resulterer i en ond spiral, hvor angsten forstærker de kropslige symptomer, samt nye symptomer kommer til – og sygdomsangsten dermed forstærkes. Det skal dog understreges, at hvis man har tydelige tegn på alvorlig sygdom, så skal man altid opsøge læge og få det undersøgt.
Fiksering af opmærksomheden på sygdomssymptomer og kropsscanning efter kropslige symptomer der kan være tegn på sygdom, er centrale elementer i helbredsangst, som er medvirkende til at holde angsten i live. De fleste frygter at blive alvorligt syge, men det er ikke alle der har helbredsangst. Dette kan forklares, ved den onde spiral man kommer ind i, når man er overdrevet optaget af symptomer på alvorlig sygdom. Angsten kan også omhandle bekymringer for at ens nærmeste bliver syge, så det er andres helbred der er i fokus, frem for ens eget.

Med terapi er det muligt at slippe af med helbredsangst og jeg vil til enhver tid anbefale, at man opsøger hjælp og sætter sig selv fri af angsten.

I klinikken bruger jeg metakognitiv terapi som behandlingsmetode, til at afhjælpe angst. Læs mere her.

Menu