Psykoterapi og metakognitiv terapi på Frederiksberg

Få hjælp til psykisk mistrivsel eller personlig udvikling hos psykoterapeut Mia Bossing

Der kan være mange årsager til at man opsøger en psykoterapeut, men fælles for mange er, at de på en eller anden måde føler sig fastlåst og har svært ved at komme videre på egen hånd. I den lille klinik i hjertet af Frederiksberg, er der både plads til dem der søger hjælp til personlig udvikling, generel mistrivsel og behandling af psykiske lidelser.

I løbet af livet har alle har brug for at stille skarpt på deres blinde vinkler, og her er der hjælp at hente i både psykoterapi og metakognitiv terapi. 

Uanset om du har store eller mindre udfordringer, så er du velkommen i klinikken på Frederiksberg og jeg gør, hvad jeg kan for at skabe et trygt og fordomsfrit rum, hvor der er plads til alle.

Central beliggenhed

Klinikken ligger centralt på Frederiksberg, med gode parkeringsmuligheder lige foran klinikken, samt gode forbindelser med bus og metro. Find vej til klinikken her.

Studierabat

Der tilbydes studierabat i klinikken

Ingen ventetid

Hvis du vil hurtigt i gang med dit forløb, så book tid allerede i dag.

Genfind dine ressourcer og bryd med fastlåste mønstre

På trods af, at det er blevet mere alment acceptabelt at søge professionel hjælp når man har det svært, er der fortsat et stort antal, der har svært ved at samle modet til at kontakte en psykoterapeut. Skrønen om, at psykoterapi kun er for svage personer, er desværre fortsat en overbevisning for mange. 

For mange er det meget tabubelagt at starte i psykoterapi, da de også selv anser sig selv for svage, hvis de ikke selv kan komme videre og ender med at opsøge en hjælp. Det er dog langt fra sandheden, at det forholder sig således.

Psykisk ubalance handler ikke om at være svag, men om, at de gamle strategier for hvordan man tackler sine tanker, følelser og problemer ikke længere slår til, og man ender derfor i en fastlåst tilstand.

Hvis vores psykiske tilstand ikke er i balance, er alt det andet, vi prøver at gøre for os selv, ikke til særlig stor gavn.

Psykoterapi handler ikke om at stille diagnoser eller om at gøre svage mennesker stærkere. Hos en psykoterapeut handler det om at genfinde ressourcer, bryde med fastlåste mønstre og finde nye måder at håndtere livet på.

Hvilken terapiform kan afhjælpe dit
problem?

Alt efter hvilken problematik du henvender dig med, vil jeg anvende metakognitiv terapi eller psykoterapi i min psykoterapeutiske praksis.

De mange forskellige psykologiske retninger og metoder, der i dag udbydes, gør det svært for mange at vælge den terapiform, der passer bedst til den
problematik, de står med. Valg af metode kan dog være afgørende for, at få den rette hjælp til din problematik.

Den metakognitive metode er særligt velegnet til personer med psykiske lidelser som angst, depression, PTSD og OCD. Metoden har tilmed også vist sig, at have en rigtig god effekt på personer uden diagnoser, der bruger meget tid på bekymringer og grublerier i dagligdagen.

Jeg har særlig viden og erfaring med unge og voksne med følgende problematikker:

Lavt selvværd

Angst

Relationsproblemer

Depression

Skyld og skam

Ensomhed

Udsatte unge

Autisme

Identitets- eller livskriser

Psykiske senfølger efter kræftsygdom

Pårørende til personer med misbrug eller fysisk og psykisk sygdom

Jeg har gode resultater med:

Hvis du har en af ovenstående problematikker, så vil du helt sikkert opnå gode
resultater med et metakognitivt behandlingsforløb i min klinik på Frederiksberg.
Jeg tilbyder som udgangspunkt kun individuelle MCT forløb.

Psykoterapi er særligt godt, hvis du oplever udfordringer i dine relationer, føler dig fastlåst i dine mønstre eller står i en krise, som du har svært ved at håndtere på egen hånd. Hvis du kommer fra en familie med dysfunktion og har tendens til at tilpasse dig dine omgivelser og svært ved at mærke egne behov, så vil psykoterapi hjælpe dig godt videre.

Jeg har mange års erfaring som psykoterapeut og arbejder med en bred
målgruppe i min klinik, både i alder og problematikker. Jeg har dog en særlig
interesse og erfaring indenfor flere områder. Læs mere om hvordan jeg arbejder med individuel terapi i min klinik på Frederiksberg.

Psykoterapi og metakognitiv terapi med
studierabat på Frederiksberg

Ligesom mange andre behandlingsformer, så kan et forløb hos en psykoterapeut være en stor omkostning. Selvom det er en investering i livskvalitet og trivsel, som jeg vil opfordre alle til at prioritere, så kan det være svært at få råd til, hvis man er studerende. Jeg har derfor valgt at give studierabat på psykoterapi og metakognitiv terapi i min klinik på Frederiksberg, da jeg som psykoterapeut desværre oplever at mange studerende har brug for professionel hjælp.

Jeg tilbyder ikke forsamtaler, men hvis du har spørgsmål, som du ønsker at drøfte,
før du bestiller en tid, er du altid hjerteligt velkommen til at kontakte mig. Det er
muligt at kontakte klinikken på Frederiksberg på 25 13 55 30 eller på mail
miabossing@protonmail.com. Ellers kan du se mere om mig eller mine priser.

Hvis du af forskellige årsager er forhindret i at møde op i klinikken på Frederiksberg, tilbyder jeg både psykoterapi og metakognitiv terapi online, via en sikker platform. Jeg vil dog anbefale at du møder op i klinikken til den første
samtale, hvis det er muligt.

Som psykoterapeut er det desværre ikke muligt at tage imod henvisninger fra egen læge. Jeg har ligeledes ikke samarbejdet med Sygesikringen Danmark eller andre sundhedsforsikringer.

Send en e-mail

Så vender jeg tilbage hurtigst muligt 🙂

    Menu